Inger Eline Eriksen Fjellgren – presidentkandidat for Árja i Ávjovárri valgkrets

• Loga teavstta sámegillii

Valgkrets/válgabiire: Ávjovárri válgabiire / Ávjovarri valgkrets
Parti/bellodat: Árja
Navn/namma: Inger Eline Eriksen Fjellgren
Alder/ahki: 29
Sivilstand/siviiladilli: Gift. Náitalan

• Her er den ultimate oversikten til sametingsvalget
• Ávjovári válgabiire / Ávjovárri valgkrets

Interesser

Hvilke hobbyer har du?

Løpe, danse salsa og sy. Ellers er jeg mye ute og høster av naturen når jeg har fri fra jobben, som bærplukking. Men dette vil jeg ikke kalle en hobby ettersom dette er en viktig del av naturalhusholdningen i vår familie.

Hva er det største du har opplevd i livet?

Å bli mor og se mine barn vokse opp. Barn lærer oss mye her i liver og minner oss på hvor viktig det er å ha det gøy.

Hva gjør du når du skal koble av?

Jeg kobler aldri av. Med to små barn er det alltid mye å gjøre. Noen ganger må jeg ta meg en blund.

Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?

Mitt største forbilde er min mor. Som kvinne har hun klart seg med sauehold og kombinasjonsnæringer på vidda hele livet. Hun har ikke fått noe servert på et sølvfat og fikk et svært dårlig opplæringstilbud på skolen hvor ingenting var på hennes morsmål. Likevel har hun klart seg med byråkratiet som etter hvert har fulgt med gårdsdrift og det å være selvstendig næringsdrivende. Hun er et arbeidsjern som knapt sover om våren når lamminga er i gang og sauene skal forberedes til sommerbeite. Hun har lært meg å plukke multer uten unødvendige pauser for å sikre at man har rikelig med multer til vinteren. Denne lærdommen har jeg til og med praktisert to dager før jeg fødte mitt første barn. Vi trenger alle slike arbeidsmennesker som våre hverdagshelter.

Mitt andre store forbilde er min mann. Han hadde svensk som hjemmespråk som barn, men har etter hvert lært seg både nord- og sørsamisk og ett par andre språk i tillegg. Nå lærer han våre barn sørsamisk. Han viser meg at ingenting er umulig og at det er vi selv som må ta det første steget. Han er også den som gjør det mulig for meg å drive politikk på heltid selv om vi har to små barn under tre år.

Jobb og studier

Jeg ble valgt inn i Sametingsrådet i desember 2016, som det yngste rådsmedlemmet noensinne.

Jeg har mastergrad i rettsvitenskap ved Universitetet i Tromsø og fra Tyskland. Tidligere har jeg jobbet som advokatfullmektig og dommerfullmektig.

Morsmål/språk

Samisk er morsmål. For øvrig snakker jeg norsk, engelsk og tysk.

Politisk bakgrunn

Jeg har vært på Sametinget siden 2013 for Árja og i perioden 2009–2013 var jeg vararepresentant. Jeg ble valgt inn i Sametingsrådet i desember 2016.

Hjertesaker

Hvilke saker vil du fokusere på?

• Árja sier ja til levedyktige samiske lokalsamfunn og bygder. Vi må ha et godt skole- og helsetilbud i våre bygder. Sametinget må arbeide for et skoletilbud også i små grender. Sametinget må jobbe mer for at vi får nytteverdi av våre ressurser og rikdommer. Inntektene fra forvaltningen av grunnen i Finnmark må komme lokalbefolkningen til gode. Lokalbefolkningen må ha prioritet foran folk utenfra når det gjelder høsting, fiske, jakt og fangst. Lokalbefolkninga skal ha førsterett på fiskekvoter, og småflåten skal sikres fiske. Vi skal ha fisk i havet som sikrer oss arbeidsplasser og mat på bordet. Jordbruket må få en økt satsing slik at det skal være reelle muligheter til å starte opp som bonde og leve av gårdsdrift, både for kvinner og menn. Reindrifta må sikres forutsigbarhet slik at det kan driftes på en fornuftig måte
• Samiske eldre må sikres en rett til verdig alderdom. Árja kan ikke godta at samiske eldre ikke har muligheten til å snakke samisk språk, spise samisk mat og bli møtt med forståelse for sin kultur når de plasseres på eldrehjem. Sametinget må jobbe for deres rettigheter.
• Árja krever endring av motorferdselsloven for å anerkjenne lokalbefolkningens rett til utmark i våre tradisjonelle områder. Det skal være lov å høste av naturen der vi bor, og dette innebærer en rett til motorferdsel.
• Nei til Nussir ASAs planer om gruvedrift i Repparfjorden. Árja er imot at en fjord skal være dumpingplass for miljøgifter. Vi sier nei turnusarbeidere utenfra som ikke betaler skatt til Kvalsund kommune. Vi vil ha en levekraftig sjøsamisk bygd som også har naturen og arbeidsplasser i behold om 100 år.
• Samiske barn må få utvidede språkrettigheter slik at de er sikret et samisk barnehagetilbud. Her må vi ha barnehager hvor det snakkes samisk hele tiden. I tillegg må samiske barn være sikret samisk opplæring i grunnskolen og videregående skole uansett hvor i landet de bor.
• Vi vil arbeide videre med Árjas forslag fra 2014 om opprettelsen av en sannhets- og forsoningskommisjon. For at det samiske samfunnet skal kunne utvikles fremover, må vi kjenne vår historie og hvorfor ting er som de er. Samiske eldre har en rett til å fortelle om sine opplevelser under fornorskningsperioden.

Hva mener du er den største utfordringen Sametinget må løse i kommende periode?

• Sikre levedyktige samiske lokalsamfunn og bygder, som er grunnmuren for samisk språk og kultur. Sametinget må jobbe for lokale arbeidsplasser og et godt skole- og helsetilbud. Vi må sikres nytteverdi av våre naturressurser og rikdommer. Lokalbefolkningen må ha prioritet foran folk utenfra når det gjelder høsting, fiske, jakt og fangst. Lokalbefolkninga skal ha førsterett til fiske, og unge må gode ordninger slik at de kan begynne som bønder.

Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?

• Árja jobber for å sikre beitearealene til alle som driver med primærnæringa og har dyr på utmarksbeite. Det betyr at arbeidsplasser i primærnæringene ikke skal fortrenges til fordel for usikre arbeidsplasser i gruvenæringen. Arja vil at naturen og våre ressurser også skal komme til gode for fremtidige generasjoner.
• Árja er imot sjødeponi og at miljøfiendtlig gift skal ødelegge for sjøsamiske fiskeplasser.
• Árja mener at mineralloven må endres slik at den ivaretar samiske rettighetshavere og sikrer nytteverdi til lokalbefolkningen.

Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?

• Dagens reindriftspolitikk fungerer ikke fordi reindrifta selv involveres i altfor liten grad. Eksempel på dette ser man i siste melding til Stortinget nr. 32 “Reindrift. Lang tradisjon – unike muligheter” hvor reindrifta ikke fikk påvirke innholdet. Det ser man også i saken om reintallstilpasningen.
• Den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken blir å hindre at reindrifta ikke fortrenges til fordel for arealinngrep, som vindmøller, gruvedrift, kraftledninger osv. Árja mener at Sametinget skal arbeide for å sikre beitearealene til alle som driver innen primærnæringa og har dyr på utmarksbeite.

Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?

• Sametinget må særlig fokusere på tiltak som får ungdom og kvinner til å satse på landbruk og kombinasjonsdrift. Arktisk landbruk må få særskilte støtteordninger, den dramatiske nedgangen i antallet gårdsbruk må tas på alvor. Sametinget må styrke dagens ordning for tilskudd til nyinvesteringer av nybygg, utvidelse og produksjonsutstyr/redskap innen landbruk. Prosentsatsen for investeringsstøtte må også økes, særlig for de unge som nylig er kommet inn i næringa. Sametinget må jobbe for at rovdyrbestanden reduseres i de områder hvor det er nødvendig av hensyn til samiske primærnæringer.

Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?

• Den største utfordringen fiskerinæringen står ovenfor er at ressursene privatiseres i større og større omfang, og at flere og flere fiskerier lukkes for allmennheten. Retten til fangst og fiske er selve livsgrunnlaget for lokalbefolkninga i fjordene og langs kysten. Sjøsamene må sikres retten til fiske gjennom norsk lov for å hindre at kvotene kjøpes opp av dem som har mest penger. Sametinget bør få større innflytelse på størrelsene på de forskjellige fiskekvotene, slik at de som fisker har kvoter de kan leve av.

De samiske språk, hvordan bør Sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?

• Hvis vi skal revitalisere de samiske språk må samtlige myndighetsorganer ta et større ansvar enn i dag. Sametinget må sikre at tospråklighetsmidlene som Sametinget deler ut, brukes på en fornuftig måte. For å sikre språkrevitalisering må barnehager og skoler bruke opplæringsmodeller som fungerer i det virkelige livet. Språkbad er det som virker, det vil si at man i opplæringa lager et miljø hvor vi kun hører og snakker samisk.
• For Árja er det veldig viktig å bevare tradisjonell kunnskap. Språkopplæringa må derfor i større grad skje ved aktiviteter ute i naturen. På denne måten sikrer vi overføring av tradisjonell kunnskap samtidig som man lærer språket og samiske verdier.

Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?

• I kommende periode må Sametinget gjøre et krafttak for å få flere unge til å tørre å satse på jordbruk og fiskeri. Jordbruk er en samisk næring og har et enorm potensial. Sametinget må jobbe for at terskelen for å overta gårdsdrift og starte som gårdbruker, blir lavere. Videre må vi få flere til å starte opp som fiskere, og Sametinget må jobbe for å gi økt støtte til kjøp av fiskebåt og etablering av mottaksanlegg.
• Sametinget må også satse på variert næringsliv og kulturnæringer, slik som bærekraftig turisme, foredling av mat og duodji.

Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?

• Arbeidet med sannhets- og forsoningskommisjon i Sametingsrådet. Mange eldre har fortalt meg om vonde opplevelser, at de er utsatt for diskriminering og vold under i fornorskningens navn. Det har vært tungt å høre hvordan de som barn og unge har måttet lide.

Sámegillii:

Beroštumit

Makkár astoáigedoaimmat leat dus?

Viehkat, dánsut salsa ja goarrut. Muđui láven meahcástallat go lea barggus friddja, muhto mu mielas ii sáhte dan gohčodit astoáigedoaibman go dás lea sáhka luondduruovttudoalus.

Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?

Eadnin šaddat ja čuovvut mu gánddaid go sturrot. Mánát oahpahit midjiide olu eallimis, ja ahte lea dehálaš suohtastallat maiddái.

Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?

Mun in láve joavdelastit. Guvttiin smávva mánáin eai váilo goassege barggut. Muhtimin gal láven beassat nohkastit.

Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?

Mu stuorámus ovdagovva lea mu eadni. Nissonolmmožin lea birgen sávzadoaluin ja lotnolasealáhusain duoddaris olles eallima. Son ii leat ožžon maide silbafáhta alde ja oaččui hirbmat heitot oahpahusfálaldaga gos ii mihkkege lean eatnigillii. Aŋkke lea son nagodan birgehallat byrokratiijain mii dađistaga lea čuvvon su dállodoalu ja dan go lea iešheanalaš ealáhusdoalli. Son lea bargoruovdi gii ii baljo oađe giđđat go sávzzat álget guoddit ja sávzzat galget ráhkkanit geasseorohahkii vuolgit. Son lea oahpahan munnje čoaggit luopmániid dárbbašmeahttun bottuid haga vuoi sihkkaraste ahte leat olu luopmanat dálvái. Dán oahpu lean mun maid praktiseren guokte beaivvi ovdal go riegádahtten iežan vuosttaš máná. Mii dárbbašat buohkat dákkár bargoolbmuid iežamet árgabeaivvesáŋgárin.

Mu nubbi ovdagovva lea mu isit. Sus lei ruoŧagiella ruovttugiellan mánnán, muhto dađistaga lea oahppan davvi- ja lullisámegiela ja muhttin eará giela vel lassin. Dál oahpaha munno mánáide lullisámegiela. Son čájeha munnje ahte ii mihkkege leat veadjemeahttun ja ahte mii ieža fertet vuosttaš lávkii lávket. Son lea maid dat guhte dagaha munnje vejolažžan politihkket olles áiggi vaikko munnos leat guokte unna mánáža geat leaba vuollel golbma jagi boarrásat.

Bargu ja oahppu

Mun lean dál Sámediggeráđis ja lean nuoramus ráđđeláhttu goassege. Mus lea masteroahppu juristan Romssa universitehtas ja Duiskkas. Mun lea bargan advokáhtafámohassan lulde ja duopmárfámohassan Sis-Finnmárkku diggegottis Deanus.

Giella

Sámegiella eatnigiellan, hálan muđui dárogiela, eaŋgalasgiela ja duiskagiela.

Politihkalaš duogáš

Mun leamaš Sámedikkis áirrasin 2013 rájes Árjja ovddas, ja 2009-2013 áigodagas ledjen várrelahttun Sámedikkis Árjja ovddas. Mun válljejuvvojin Sámediggeráđđái juovlamánus 2016:s.

Váibmoáššit

Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?

– Árja lohká jua eallinfámolaš sámi báikegoddái ja gilážiidda. Mis ferte buorre skuvla- ja dearvvašvuođafálaldat giliin. Sámediggi ferte bargat dan guvlui ahte lea skuvlafálaldat unna gilážiin maiddái. Sámediggi ferte maid bargat eambbo vuoi mii oažžut ávkeárvvu min resurssain ja riggodagain. Sisaboahtu Finnmárkku opmodaga hálddašeamis ferte boahtit báikkálaš olbmuide ávkin. Guovllu olbmot fertejit vuoruhuvvot ovdalii olggobeale olbmuid mii guoská guolásteapmái, luondduresursaávkkástallamii, bivdui ja bivdobohtosii. Guovllu olbmuin galgá maid leat vuosttašvuoigatvuohta guolleeriide, ja smávvalahtta galgá sihkkarastojuvvot guolástit beassat. Mis galgá guolli mearas mii sihkkarastá midjiide bargobáikkiid ja biepmu beavdde ala. Eanandoallu ferte oažžut eambbo áŋgiruššama vuoi leat duohta vejolašvuođat álgit boandan ja eallit eanandoaluin, sihke nissonolbmuide ja dievdoolbmuide. Boazodoallu ferte oažžut sihkkaris diehttevašvuođa vuoi lea vejolaš doaibmat jierpmálaččat.

– Sámi vuorrasiidda ferte sihkkarastot riekti gutnálaš vuorasvuhtii. Árja ii sáhte dohkkehit ahte sámi vuorrasiin ii leat vejolašvuohta hupmat sámegiela, borrát sámi biepmuid ja vásihit kulturipmárdusa go šaddet boarrásiidruktui. Sámediggi ferte bargat sin rivttiid ovddas.

– Árja gáibida rievdadusa mohtorjohtolatlágas vuoi dohkkehit báikkálašolbmuid rievtti meahccegeavaheapmái min árbevirolaš guovlluin. Dat galgá leat lohpi ávkkástallat luonddus doppe gos mii orrut, ja dása gullá maid riekti mohtorjohtolahkii.

– Ii dohkkehit Nussir ASA ruvkedoaibmaplánaid Riehpovuonas. Árja vuosttalda ahte vuotna galgá leat bálkestanbáikin birasmirkkuide. Mii eat dohkket ahte bohtet turnusbargit eará báikkiin geat eai mávsse vearu Fálesnuori suohkanii. Mii áigut eallinfámolaš mearrasámi gili mas lea luondu ja bargobáikkit 100 jagi geahčen.

– Sámegielat mánát fertejit oažžut viiddiduvvon giellarivttiid vuoi leat sihkkarastojuvvon sámegiel mánáidgárdefálaldaga. Mis fertejit maid leat mánáidgárddit gos hubmojuvvo sámegiella čađat. Lassin dasa ferte sámi mánáide sihkkarastojuvvot sámegieloahpahus vuođđoskuvllas ja joatkkaskuvllas gos ihkenassii orošedje riikkas.

– Mii áigut maid bargat viidásit Árjja evttohusain 2014:s ahte ásahit duohtavuođa- ja seanadankommišuvnna. Vai sámi servvodat sáhttá ovdánit, fertet mii dovdat iežamet historjjá ja diehtit manin leat áššit nu mo leat. Sámi vuorrasiin lea riekti muitalit iežaset vásáhusaid birra mat gevve dáruiduhttináigodagas.

Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?

Sihkkarastit eallinfámolaš sámi báikegottiid ja gilážiid, mat leat sámegiela ja -kultuvrra geađgejuolggit. Mis ferte buorre skuvla- ja dearvvašvuođafálaldat giliin. Sámediggi ferte bargat dan guvlui ahte lea skuvlafálaldat unna gilážiin maiddái. Sámediggi ferte maid bargat eambbo vuoi mii oažžut ávkeárvvu min resurssain ja riggodagain. Sisaboađut Finnmárkku hálddašeamis fertejit boahtit báikkálaš olbmuide ávkin. Guovllu olbmot fertejit vuoruhuvvot ovdalii olggobeale olbmuid mii guoská guolásteapmái, luondduresursaávkkástallamii, bivdui ja bivdobohtosii. Guovlluolbmuin galgá maid leat vuosttašvuoigatvuohta guolásteapmái, ja nuorain fertejit dat buoremus ortnegat vai sáhttet álgit boandan.

Čilge manne/ manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?

Árja bargá vuoi sihkkarastojit guohtunareálat buohkaide geat barget vuođđoealáhusain ja geain leat eallit meahcceguohtumis. Dat mearkkaša ahte vuođđoealáhusat eai galgga gáržžiduvvot ruvkeealáhusa eahpesihkkaris bargobáikkiid ovdalii. Árja áigu ahte luondu ja min resurssat bohtet buorrin boahttevaš buolvvaide.

Árja vuosttalda maiddái mearravuorkká ja ahte luondduvašálaš mirkkut galget billistit mearrasámi guolástanbáikkiid. Árja oaivvilda maid áhte minerálaláhka ferte rievdaduvvot vuoi vuhtiiváldá sámi vuoigatvuođaguddiid ja sihkkarastá ávkkástallanárvvu báikkálašolbmuide.

Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?

Dálá boazodoallopolitihkka ii doaimma go ieš boazodoallu ii fátmmastuvvo politihkkii. Ovdamearkka dasa oaidná maŋemuš Stuoradiggedieđáhusas nr.32 «Boazodoallu. Guhkes árbevierru – earenoamáš vejolašvuođat», gos boazodoallu ii beassan váikkuhit sisdollui. Dan oaidná maiddái boazologuheivehan áššis.

Deháleamos ášši boazodoalopolitihkka dáfus lea caggat sisabahkkemiid nu mo bieggamilluid, ruvkedoaimmaid, fápmojohtasiid ja nu ain goarideames boazodoalu. Árja oaivvilda ahte Sámediggi galgá bargat vuoi sihkkarastojit guohtuneatnamat sidjiide geat barget vuođđoealáhusas ja geain leat eallit meahcceguohtumis.

Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarasten dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?

Sámediggi ferte erenoamážit fokuseret doaimmaide mat ožžot nuoraid ja nissonolbmuid áŋgiruššat eanandollui ja lotnolasealáhussii. Árktalaš eanandoallu ferte oažžut sierra doarjjaortnegiid, ja dat dramáhtalaš njiedjan eanandoallologuin ferte váldot duođalaččat. Sámediggi ferte gievrudit otná doarjjaortnegiid ođđainvesteremiidda ođđahuksehusaide, viiddideapmái ja buvttadanbargoreaidduide eanandoalus. Proseantamearri investerendoarjagii ferte maid lasihuvvot, earenoamážit nuoraide geat leat aitto álgán ealáhussii. Sámediggi ferte maid bargat vuoi boraspirenálli njiedjá guovlluin gos lea dárbbašlaš sámi vuođđoealáhusaid dihte.

Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?

Stuorámus hástalusat guolástanealáhusas leat ahte resurssat privatiserejuvvojit stuorát ja stuorát viidodagas, ja ahte eanet ja eanet guolásteamit giddejuvvojit nu ahte álbmot ii beasa daidda searvat. Riekti guolástit ja bivdobohtosii lea eallinvuođđu báikkálaš olbmuide vuonain ja riddoguovlluin. Mearrasámiide ferte sihkkarastot riekti guolástit norgga lága bokte vuoi eastadit ahte earit ostojit sis geain lea eanemus ruhttá. Sámediggi berre maid beassat eambbo váikkuhit daid iešguđet guolleeriid sturrodagaide, vai sis geat guolástit leat earit maiguin sáhttá eallit.

Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?

Jus mii galgat ealáskahttit sámegielaid de fertejit eanaš eiseváldeorgánat váldit stuorat ovddasvástádusa go maid odne dahket. Sámediggi ferte maid sihkkarastit ahte guovttegielatruđat maid Sámediggi juohká, geavahuvvojit jierpmálaččat. Sihkkarastin dihte giellaealáskahttima fertejit mánáidgárddit ja skuvllat geavahit oahpahanmodeallaid mat doibmet duohta eallimis. Giellalávgun lea juoga mii doaibmá, dat mearkkaša ahte oahpahusas ráhkada birrasa gos mii gullat ja hupmat dušše sámegiela. Árjii lea hui dehálaš bisuhit árbevirolaš máhtu. Giellaoahpaheapmi ferte ge eambbo geavvat doaimmaid čađa mat čađahuvvojit luonddus. Dáinna lágiin mii sihkkarastit fievrrideami árbevirolaš máhtus seammás go oahppá giela ja sámi árvvuid.

Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?

Boahttevaš áigodagas ferte Sámediggi bargat garrasit vuoi nuorat dustet álgit eanandoaluin ja guolástemiin. Eanandoallu lea sámi ealáhus ja das lea stuora potensiála. Sámediggi ferte bargat dainna ahte lea álkit váldit badjelassi dállodoalu ja álgit eanandoallin. Viidásit mii fertet oažžut eanet olbmuid álgit guolásteaddjin, ja Sámediggi ferte bargat dan ala ahte addit eambbo doarjaga oastit guollefatnasiid ja álggahit vuostáiváldinrusttegiid. Sámediggi ferte maid áŋgiruššat máŋggabealálaš ealáhusaide ja kulturealáhusaide, nu go guoddevaš turisma, biebmo- ja duodjereiden.

Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?

Bargu duohtavuođa- ja seanadankommišuvnnain Sámediggeráđis. Dáinna barggadettiin Sámediggeráđis leat olu vuorrasat munnje muitalan unohas dáhpáhusaid birra, vealaheami ja doaruheami birra dáruiduhttináiggis. Leamaš unohas gullat mo sii leat gillán mánnán ja nuorran.