Valgkrets/válgabiire: Nordre/Davveguovlu
Parti/bellodat: Árja
Navn/namma: Trond-Einar Karlsen
Alder/ahki: 56
Sivilstand/siviiladilli: Gift. Náitalan
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Turer
Hva er det største du har opplevd i livet?
Bli gift med kjæresten min, gjennom 40 år, og få barn og barnebarn.
Hva gjør du når du skal koble av?
Kjøre tur, høre på musikk eller være ute i naturen alene.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Nelson Mandela, men vi må ikke glemme De Clerk, som muliggjorde en fredelig maktovergang uten att den undertrykte majoriteten tok hevn for tidligere ugjerninger begått av staten.
I den sammenheng er Sør Afrikas Sannhet- og forsoningskommisjonen forbilledlig på hvordan vi som folk skal registrere det som er skjedd, tilgi og gå videre med våres kultur og tradisjoner som et folk.
Jobb og studier
Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Hvilken utdanningsbakgrunn har du?
Kokk og Stuertskole, samt befalsskole under førstegangstjenesten på Garnisonen i Porsanger. Fra 1978–2013 Yrkesfisker, bare avbrutt av førstegangstjenesten, som selvstendig med eget fartøy fra juni 1989. Er nu på arbeidsavklaring grunnet en gammel bruddskade i ryggen.
Morsmål/språk
Norsk
Politisk bakgrunn
Hvor lenge har du vært med i politikken? Hvilke partier har du representert. Har du vært sametingsrepresentant?
Vært mer eller mindre politisk aktiv siden 1989 for Sp, en periode i Alta som kommunestyrerepresentant. Tok overgang til Árja i 2012, og sitter nu som leder av partiet.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Rettighets kampen for lokalbefolkninga til bruk av utmarka, og de sjøsamiske rettigheter til resursutnytting av sine kyst og fjordområder og nærområder for øvrig.
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Sikre samene sin rettmessige innflytelse over eget samfunnsliv, kultur og næringsliv. Spesielt med tanke på alle lovendringene som er på trappene. Sikre at Samekonvensjonen ikke blir dårligere enn dagens ordninger vi har i Norge. Få et godt mandat for forsoningskommisjonen.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Vi e ikke prinsipielt imot mineralnæringa i Samiske områder, men det må ikke skje til fortrengsel for dem som allerede bruker områdene. Deponiområder må også være på land, ikke i sjø, vann eller vassdrag, og behandles på en betryggende måte med tanke på forurensning. Mineralnæringa må også planlegges slik at det i størst mulig grad blir gjenbruk av deponimassene.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Sikre mer forutsigbare rammevilkår for dem som er i næringa, bl.a. med en rovdyrpolitikk som næringa kan leve med, og at de små reindriftsutøverne er sikret et minste reintall, slik at de ikke blir presset ut på grunn av reintallstilpasninger.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Stimulere til gode ordninger ved generasjonsskifte, og en rovdyrpolitikk som næringa kan leve med. Bygge ut og sikre infrastruktur som gir bolyst i distriktene.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Sikre at flåten under 15m (50 fot) har tilstrekkelig tilgang til resurser, slik at de kan være en viktig aktør for bosetting og bolyst i distriktene.
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Satse mere på å få Samisk naturlig inn i barnehager og grunnskole, og at Sametinget setter strengere krav til at de midlene kommunene får tildelt til det formålet faktisk blir brukt til formålet, og ikke salderes inn i kommunebudsjettene.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Bedriftsetableringer innen et utall yrker. Store satsinger innen få utvalgte bransjer gjør de Samiske samfunnene særlig sårbar ved negative konjunktursvingninger.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Debatten rundt Sannhetskomisjonen. Den vekker til live ett utall av såre følelser. Dette er noe vi son folk må gjennom, før vi med stolthet kan gå videre, og vise våre tradisjoner, kultur og levemåter.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Mátkkoštallan.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Náitalit iežan morsiin geainna letne 40 jagi ovttastallan, oažžut mánáid ja áddjubiid.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Vuoddjit tuvrra, guldalit musihka dahje vánddardit luonddus akto.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Nelson Mandela, muhto eat ábut vajálduhttit De Clerk, guhte dagai ráfálaš fápmomolsuma vejolažžan, nu ahte dat sordon majoritehtaálbmot ii mávssahan dološ vearredaguid ovddas maid stáda lei čađahan sin vuostá. Dán oktavuođas lea Lulli Afrihká Duohtavuođa- ja Soabadankommišuvdna ovdagovvan dasa mo mii dego álbmot galgat registreret dan mii lea geavvan, ándagassii addit ja mannat viidásit iežamet kultuvrrain ja árbevieruiguin.
Bargu ja oahppu
Koahkka ja stuertskuvla, ja befálaskuvlla vuosttašgearddebálvalusas Porsáŋggu Garnisovnnas. 1978 rájes 2013 rádjái leamaš fidnomearrabivdi, dušše vuosttasgearddebálvalusa geažil lea leamaš boddu. Iešheanalaččat álgen iežan fatnasiin 1989 rájes. Dál lean bargočielggadeamis go mus lean lábmen čielggi .
Giella
Dárogiella
Politihkalaš duogáš
Lean leamaš unnit eanet politihkalaččat aktiivan 1989 rájes Guovddášbellodaga ovddas, ovtta áigodaga Álttás suohkanstivrraáirrasin. Molson Árjii 2012:s ja dál lean jođiheaddji bellodagas.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Vuoigatvuođa rahčan báikkálašolbmuid ovddas vuoi sii besset geavahit luonddu, ja mearrasámiid vuoigatvuođat resursaávkkástallamii sin riddo- ja vuotnaguovlluin ja lagasguovlluin.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Sihkkarastit sápmelaččaid vuoigatvuođalaš váikkuheami iežaset servodateallimii, kultuvrii ja ealáhuseallimii. Erenoamážit go jurddahalat buot láhkarievdademiid mat leat boađi boađi. Sihkkarastit ahte Sámekonvenšuvdna ii šatta heajut go otná ortnet mii mis lea Norggas. Oažžut buori mandáhta soabadankommišuvdnii.
Čilge manne/ manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Mii eat leat prinsihpalaččat vuostá minerálaealáhusa sámi guovlluin, muhto dat ii ábut geavvat nu ahte gáržžida sin guovlluid geat geavahit juo eatnamiid. Deponiijaguovllut fertejit maid leat gáttis, eai mearas, jávrriin eai ge jogain, ja fertejit gieđahallot oadjudeaddji vugiin nuoskideami ektui. Minerálaealáhus ferte maid plánet nu ahte eanemus lági mielde sáhttá ođđasit geavahit vurkkoduvvonhivvodagaid.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Ferte sihkkarastit eambbo einnostahtti rámmaeavttuid sidjiide geat leat ealáhusas, earret eará boraspirepolitihkka mainna ealáhus sáhttá eallit, ja ahte daid smávit boazodolliide lea sihkkaraston minimum-mearri boazologus, vuoi sin eai sáhte duvdit eret ealáhusas boazologuheiveheami dihte.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?
Stimuleret buoret ortnegiidda buolvamolsumis, ja ferte buorre boraspirepolitihkka mainna ealáhus sáhttá eallit. Hukset ja sihkkarastit infrastruktuvrra mii addá ássanmiela doaresbealbáikkiin.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat vai dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Sihkkarastit ahte vuollel 15 mehter lahtas lea doarvái háhkanvejolašvuohta resurssaide, vuoi sii sáhttet leat dehálaš aktevrrat ássamii ja ássanhállui doaresbealbáikkiin.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Eambbo áŋgiruššat oažžut sámegiela lunddolaččat mánáidgárddiide ja vuođđoskuvllaide, ja ahte Sámediggi bidjá garrasit gáibádusaid ruhtademiide mat juhkkojit suohkaniidda dan dáfus ahte ruhtadeapmi geavahuvvo masa lei ulbmil, ii ge sesto suohkanbušehttii.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Fitnodatásaheamit lohkameahttun virggiin. Stuora áŋgiruššamat muhttin surggiin dagaha ahte sámi servodagat šaddet earenoamáš hearkkit negatiivvalaš konjunkturrievddademiide.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Digaštallan Duohtavuođakommišuvnna birra. Dat boktá lohkameahttun rašes dovdduid. Dát lea juoga man čađa mii dego álbmot fertet mannat, ovdal go mii rámisvuođain mannat viidásit ja čájehit min árbevieruid, kultuvrra ja eallinvuogi.
