Valgkrets/Veeljemegievlie: Sørsamisk valgkrets/Åarjel Saepmie
Parti/Krirrie: Åarjel-Saemiej Gïelh /ÅaSG)
Navn/Nomme: Ellinor Marita Jåma
Alder/Aaltere: 37
Sivilstand/Jïjtse bïjre: Singel/Oktegh
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Mitt liv er min jobb, og da blir det ikke særlig mye tid til hobbyer. Men jeg liker å sy, les bøker, være til fjells og oppleve nye ting, så det prøver jeg å få til inn imellom jobb. I tillegg er samvær med gode venner viktig for meg.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Det må være at min sønn Jaahke Elias kom inn i livet mitt for 8,5 år siden. Han er mitt alt. Foruten om det må det være den tilliten folk har vist meg med både å bli valgt inn på Sametinget og det å få lede reindriftas organisasjon. Så var det veldig stort å bli kåret til årets Nord-Trønder i 2010 foran blant annet Petter Northug og Joralf Gjerstad J
Hva gjør du når du skal koble av?
Da stikker jeg ut i skogen eller på fjellet. Det er den beste avkoblingen som finnes.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Jeg har mange store forbilder og som har vært viktige for meg. Så det går ikke nevne bare en. Noen av de er dessverre død, min aajja Oskar, min far Nils Ludvik, Leif Dunfjeld og Ingvald Jåma er personer som på hvert sitt vis har vært viktige for meg. De hadde alle enormt med kunnskap og engasjement spesielt i reindrifta, og som de har delt med meg. De var alle sterke personligheter som jeg beundrer. Min mor Bente, og alle inngifte kvinner i reindrifta må jeg også nevne. De har jeg stor respekt og beundring for. Alt de må lære seg og alt de må gi slipp på for å kunne tilpasse seg et liv i reindrifta står det stor respekt av.
Joralf Gjerstad må også nevnes. Jeg kjenner ikke et menneske med så mye klokskap og visdom som han. Hvis alle hadde lyttet til Joralfs budskap om medmenneskelighet, nestekjærlighet og samarbeid ville vi fått en bedre hverdag. Og vi kunne ha fått utrettet så mye mer enn det vi klarer i dag.
Til slutt må jeg trekke fram alle de sørsamiske ungdommene vi har. Jeg er så stolt av den selvtilliten og ståpåviljen de har for fremtiden i sørsamisk område. Jeg ser virkelig opp til disse flotte ungdommene. Det lover godt for framtiden!
Jobb og studier
Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Hvilken utdanningsbakgrunn har du?
Leder for Norske Reindriftsamers Landsforbund (fra 2014)
Sametingsråd 2009–2013
Mastergrad i Sosial og Samfunnspsykologi
Bachelor i psykologi (organisasjon og ledelse)
Morsmål/språk
Forstår samisk men snakker norsk
Politisk bakgrunn
Hvor lenge har du vært med i politikken? Hvilke partier har du representert? Har du vært sametingsrepresentant?
Ble første gang valgt inn på Sametinget i 2009 for Åarjel-Saemiej Gïelh, satt første periode i Sametingsrådet, fra 2013–2017 har jeg vært Sametingsrepresentant og leder for oppvekst-omsorg og utdanningskomiteen på Sametinget.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
- Styrke lærlingordningen for reindriftsungdom.
- Endre rovdyrpolitikken
- Et sterkere og bedre helsetilbud, spesielt innenfor psykisk helse i sørsamisk område.
- Øke kunnskapen om samiske barn og unge i barnevernstjenesten i sørsamisk område.
- Flere møteplasser og styrke institusjonsutviklingen i sørsamisk område.
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
- Det er tre store utfordringer jeg er opptatt av at må løses i den kommende perioden. SRU II, Nordisk Samekonvensjon og Norsk-Svensk Reinbeitekonvensjon.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
- Det er en for stor belastning for reindrifta og vil legge beslag på viktige områder som er avgjørende for fortsatt reindrift i framtida.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
- Sametinget må styrkes med reindriftsfaglig kunnskap. Vi trenger flere ansatte som jobber med reindriftsfaglige spørsmål. Sametinget. De viktigste sakene den kommende perioden blir å stoppe alle de store inngrepene i reinbeiteområder og at rovdyrbestanden reduserer, og at det blir enklere å kunne ta ut rovdyr i beiteområdene.
- Kunnskapen reindriften besitter må anerkjennes å legges til grunn i Statens reindriftspolitikk.
- Reindriftas hverdag må bedres gjennom at Sametinget bidrar til at påbegynt forskningsprosjekter settes ut praksis.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
(Ikke svart)
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
(Ikke svart)
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
- Sametinget må være en pådriver til at kommunene prioriterer og legger til rette for at samiske barn kan delta på språk og kultur uker.
- Det må fortsatt satses på at ungdom tar lærerutdanning med samisk språk.
- Samisk språk og kultur bør inngå i hverdagen til alle elever hvor det er samiske barn, uavhengig hvor en bor i landet.
- Skoler med samiske elever må bli bevist sitt ansvar.
- Flere språkkurs og flere arena hvor barn, ungdom, voksne og eldre kan møtes. Språkoverføring mellom generasjoner er utrolig viktig.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
- Det må legges til rette for og det må bli enklere å kunne søke om støtte til å etablere arbeidsplasser. I dag er systemet så kronglete at mange vegrer seg for å starte opp nye virksomheter.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
- Jovsset Ante saken, Gaelpie/Kalvvatnan og Fosen saken er de sakene som har berørt meg mest. Alle disse tre sakene har til felles at det er ungdommen som har stått i bresjen og kjempet for sin framtid og med klar og tydelig stemme sagt fra om at de ikke aksepterer Statens overgrep mot deres næring. Det er modige og sterke ungdommer, og viser at vi har en sterk ungdomsgenerasjon som kjemper for sin framtid. Jeg er full av beundring over disse ungdommene.
Åarjelsaemiengielesne:
Dov ïedtjh
Mah “hobbyh” dov?
Mov jielede lea mov barkoe, jïh dellie im asth dan jïjnjem jeatjah darjodh. Men lyjhkem gåarodh, gærjah lohkedh, vaeresne årrodh jïh orre aath dååjredh, guktie pryövem dam hïnnedh barkoej gaskem. Lissine vihkeles hijven voelpigujmie årrodh.
Mij dov stööremes dååjrese jieliedisnie?
Tjuara årrodh mov baernie Jaahke Elias mij mov jieleden sïjse bööti 8,5 jaepiej juassah. Dïhte mov gaajhke. Lissine tjuara årrodh dïhte leajhtadimmie maam almetjh munnjien vuesiehtamme gosse mannem veeljeme Saemiedægkan jïh båatsoen årganisasjovnem stuvredh. Jïh joekoen stoerre munnjien gosse veeljesovvim daan jaepien Noerhte-Tröönderasse jaepien 2010, gaskem jeatjah Petter Northugen jïh Joralf Gjerstaden åvteli.
Maam darjoeh gosse edtjh slaajperdidh?
Dellie skåajjesne jallh vaeresne mïnnem. Bööremes slaajperdimmie mij gååvnese.
Gie dov stööremes åvteguvvie jïh man åvteste?
Mov leah gellie stoerre åvteguvvieh mah vihkeles orreme munnjien. Guktie ij gåaredh ajve aktem neebnedh. Naakenh dejstie leah gaatesjen jaames, åemie aajja Ååska, åemie aehtjie Nils Ludvig, Leif Dunfjeld jïh Ingvald Jåma leah almetjh mah fïereguhtelaakan leah vihkeles orreme munnjien. Gaajhkesh stoerre daajroem jïh eadtjohkevoetem utnin joekoen båatsoen bïjre, jïh dam mannine juakeme. Gaajhkesh lin stoerre almetjh mejtie gutnedem. Tjidtjebe Bente jïh gaajhkh sïjsepruvreme gujnh båatsosne tjoerem aaj neebnedh. Dejtie seahkerem jïh gutnedem. Gaajhke maam tjoerin lïeredh jïh gaajhke maam tjoerin luejhtedh juktie maehtedh jïjtjemse sjïehtedidh akten jieliedasse båatsosne, dam gujht seahkerem.
Tjoerem aaj neebnedh Joralf Gjerstad. Im naakenem damth dan stoerre væjsehkevoetine jïh daajrojne goh dïhte. Jis gaajhkesh lin Joralfen dïjrem goltelamme guktie edtja mubpiej almetji vööste årrodh jïh mubpiegieriesvoeten jïh laavenjostoen bïjre, limh sïjhteme aktem buerebe aarkebiejjiem åadtjodh. jïh mijjieh limh maahteme sagke jienebem darjodh goh buektiehtibie daan biejjien.
Minngemosth tjoerem gaajhkh mijjen åarjelsaemien noerh neebnedh. Manne dan garmeres dehtie maehtelesvoeteste jïh barkoevæljoste mejtie jïjtjh utnieh dan båetijen aejkien åvteste åarjelsaemien dajvesne. Manne raaktan daejtie åajvoeh noeride gutnedem. Jïh daate joekoen hijven dan båetijen aejkien gaavhtan!
Barkoeh jïh studijh
Nöörjen Båatsoesaemiej Rijhkesiebrien åejvie (2014 raejeste)
Saemiedigkieraerie 2009-2013
Maasteregraade Sosijaale jïh Siebriedahkepsykologijesne
Bachelor psykologijesne (årganisajovne jïh stuvreme)
Ietniengïele/gïele
Saemien guarkam men daarostem
Politihkeles dååjrehtimmie
Voestes aejkien Saemiedægkan veeljesovvim Åarjel-Saemiej Gïeli åvteste 2009, voestes boelhken lim Saemiedigkieraeresne, jaepiej 2013-2017 leam Saemiedigkie-tjirkijinie orreme jïh byjjenimmie,-hokse- jïh ööhpehtimmiemoenehtsen åvtehkinie orreme Saemiedigkesne.
Vaajmoe-aamhtesh
Mejtie aamhtesidie sïjhth fokusem utnedh?
- Lïerehtæjjaöörnegem båatsoenoeride nænnoestehtedh
- Juvrepolitihkem jarkelidh
- Nænnoesåbpoe jïh buerebe healsoefaalenasse, joekoen psykiske healsoen sisnjelen åarjelsaemien dajvesne
- Daajroem lissiehtidh saemien maanaj jïh noeri bïjre maanavaarjelimmiedienesjisnie åarjelsaemien dajvesne.
- Jienebh gaavnedimmiesijjieh jïh institusjovneevtiedimmiem nænnoestehtedh åarjelsaemien dajvesne
Maam datne vïenhth lea dïhte stööremes haesteme maam Saemiedigkie tjuara loetedh båetijen boelhken?
Golme haestemh mejtie manne tuhtjem vihkeles loetedh båetijen boelhken. SRU II, Noerhtelaanti Saemiekonvensjovne jïh Nöörjen-Sveerjen Båatsoegåatomekommisjovne.
Tjïelkesth man åvteste mineraale- jïh gruvasïelth edtjieh/eah edtjh luhpiem åadtjodh tseegkedh jïh gruvagïehtelimmine nïerhkedh saemien dajvine?
Dah fer stoerre dåeriesmoerh båatsose vedtieh jïh sijhtieh vihkeles dajvh vaeltedh mah leah eevre vihkeles jis båatsoe edtja jåerhkedh båetijen aejkien.
Tjïelkesth mejtie datne tuhtjh daan beajjetje båatsoepolitihke hijvenlaakan jåhta jallh ij. Mij vihkielommes aamhtese båatsoepolitihkese sjædta båetijen boelhken?
Saemiedigkie tjuara nænnoesåbpoe båatsoefaageles daajroem åadtjodh. Mijjieh jienebh barkijh daarpesjibie mah båatsoefaageles gyhtjelassigujmie berkieh Saemiedigkesne. Vihkielommes aamhtesh båetijen boelhken leah gaajhkh stoerre darjomh båatsoedajvine tjöödtjestidh jïh juvreveahkam giehpiedidh, jïh guktie aelhkebe sjædta juvride vuetjedh gåatomedajvine.
Staaten båatsoepolitihke tjuara båatsoen daajroem jååhkesjidh jïh dam våaroemasse biejedh sov politihkesne
Tjuara båatsoen aarkebiejjiem bueriedidh viehkine Saemiedigkie håksa aalkeme dotkemeprosjekth tjïrrehtamme sjidtieh.
Jåartaburrie, maam Saemiedigkie maahta darjodh juktie hoksedh
noerh maehtieh jåartaburrine jåerhkedh /nïerhkedh?
(Ij vaesteme)
Mij dïhte stööremes haesteme maam gööleme Saepmesne åtna? Guktie Saemiedigkie maahta viehkiehtidh guktie aaj doh unnebe göölijh maehtieh jieliemassem göölemistie åadtjodh?
(Ij vaesteme)
Saemien gïelh, guktie saemiedigkie byöroe sjïehteladtedh juktie gïelide nænnoestehtedh båetijen boelhken?
Saemiedigkie tjuara tsevtsiedæjjine årrodh ihke tjïelth prioriteradieh jïh sjïehteledtieh ihke saemien maanah maehtieh meatan årrodh gïele- jïh kultuvrevåhkojne.
Tjuara skreejrehtidh ihke noerh lohkehtæjjaööhpehtimmiem saemien gïeline vaeltieh.
Saemien gïele jïh kultuvre byöroeh akte bielie årrodh aarkebiejjeste gaajhkide learoehkidie gusnie saemien maanah, saaht gusnie dah laantesne årroeminie.
Skuvlh saemien learohkigujmie tjuerieh voerkes sjïdtedh sijjen dïedten bïjre.
Jienebh gïelekuvsjh jïh jienebh sijjieh gusnie maanah, noerh, geerve jïh båeries almetjh maehtieh gaavnedidh. Gïelesertiestimmie boelvi gaskem lea joekoen vihkeles.
Mah orre barkoesijjieh lea vihkeles dåarjoehtidh båetijen boelhken?
Tjuara sjïehteladtedh jïh tjuara aelhkebe sjïdtedh dåarjoem ohtsedh juktie barkoesijjieh tseegkedh. Daan biejjien daate dan gïerve guktie jeenjesh eah sïjhth orre gïehtelimmiejgujmie nïerhkedh.
Mij aamhtesidie lea datnem jeenjemes tsavtseme daan raajan jïh man åvteste?
Jovsset Ante-aamhtese, Gaelpie- jïh Fovsene-aamhtesh leah doh aamhtesh mah mannem jeenjemes tsavtseme. Gaajhkine daejnie golme aamhtesinie doh noerh leah åvtelisnie tjåådtjeme jïh sijjen båetijen aejkien åvteste gymhpeme jïh tjïelke gïeline jeahteme dah eah Staaten daaresjimmiem jååhkesjh dej jielemen vööste. Dah leah mavvas jïh veaksehks noerh, jïh vuesiehtieh mijjen akte veaksehks noereboelve mij sov båetijen åvteste gymhpe. Manne daejtie noeride gutnedem.
