Valgkrets/válgabiire: Davveguovllu válgabiire/Nordre valgkrets
Parti/bellodat: Bargiidbellodat/Arbeiderpartiet
Navn/namma: Ronny Wilhelmsen
Alder/ahki: 47
Sivilstand/siviiladilli: Gift/Náitalan
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Sjøfiske av forskjellige slag (juksa, dorg, garn o.l..), men også å lage mat – gjerne ut fra lokale spesialiteter som jeg selv har forberedt- tørrfisk, tørkakjøtt, røkt kjøtt/fisk o.l.. Jeg er generelt jakt- og friluftlivsinteressert. Også det å dra ut med snøskuter om vinteren for isfiske, båling og telt.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Største jeg har opplevd var å bli far, å få noen som var helt avhengig av at jeg og Line var påpasselig og tok ansvar dag og natt. Da jeg var yngre var det når jeg fikk lov til å dra på sjøen alene, først i robåt og senere med påhengsmotor. Det var en stor lykke å beherske båten og havet, se etter mea (merke for grunne i sjøen) og få egen fangst.
Hva gjør du når du skal koble av?
Tar en tur på sjøen eller en spasertur i det fri, kan også se en film.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Har ikke et bestemt forbilde, men det er de som kjemper mot urettferdighet og for det de tror på. Her må jeg nevne min bestefar Marelius fra Kistrand, han kjempet hele livet for det han trodde på- familie, samhold, inntekt, det sjøsamiske, fisken fjorden og bygda.
Jobb og studier
Jeg har yrkesfaglig utdanning innenfor biloppretting med praksis innen billakkering, og har mesterbrev som biloppretter. Jeg har nå gått videre og tatt praktisk pedagogisk utdanning, slik at jeg kan være lærer i den videregående skolen innenfor yrkesfag. I dag vikarierer jeg innenfor videregående skole som yrkesfaglærer. Tidligere har jeg drevet egen bedrift i Olderfjord hvor jeg var daglig leder, biloppretter/lakkerer. Har også drevet med ungdomsfiske og jobbet i en fiskeforedlingsbedrift i Smørfjord.
Morsmål/språk
Mitt morsmål er norsk og jeg behersker engelsk. Kan litt samisk, men prøver å lære mer.
Politisk bakgrunn
Ble medlem i Ytre Porsanger Arbeiderlag i 1998. Jeg ble medlem på grunn av mitt engasjement for bygda Olderfjord, lokalsamfunnet jeg tilhørte. Stilte første gang til valg ved kommunevalget i Porsanger 1999 fordi jeg ønsket å jobbe for fartshumper i Olderfjord. Senere for Ávjovári válgabiire/Ávjovári valgkrets til sametinget i 2005, der jeg flere ganger møtte som vara. Fast representant fra 2010. De fire siste åra for Davveguovllu válgabiire/Nordre valgkrets). Fast representant i Finnmark fylkesting siden 2014.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Språk, kultur og arbeid. Vi i Arbeiderpartiet ønsker et samfunn som tar vare på og utvikler de samiske språkene og den samiske kulturen for framtiden, et samfunn hvor vi satser på fellesskapet og trygghet for alle. Vi går til valg med en ambisjon om at våre barnebarn skal kunne snakke ett av de samiske språkene, føle tilhørighet til et stort samisk fellesskap, kunne bo der de vil og forsørge sin familie.
Det viktigste i livet må også være det viktigste i politikken, derfor går vi i Arbeiderpartiet til valg på at alle skal med.
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Arbeid, kulturbygg og læremidler. Sametinget må være positive og legge til rette slik at vi kan bo der vi ønsker og ha arbeid der (her hører også sjøsamiske fiskerettigheter naturlig inn).
Vi må stå på barrikadene slik at Saemien Sijte og Beaivvas blir realisert. Sist men ikke minst må vi løse utfordringene med læremidler, vi må få flere samiske læremidler ut hvis alle som ønsker det skal få lære seg samisk eller lære på samisk.
I tillegg har vi sjøsamiske fiskerettigheter, tanaavtalen, sannhetskommisjon og nordisk samekonvensjon.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Arbeiderpartiet vil alltid være opptatt av å skape arbeidsplasser, men på riktig sted til riktig tid. For mineraler ønsker vi en revidering av Mineralloven slik at samiske rettigheter blir ivaretatt, samtidig er det viktig å se på framtidige miljøkrav. Samiske rettighetshavere og øvrige interesser må også involveres i beslutningsprosessene innenfor rammene av ILO 169 når det gjelder mineralvirksomhet.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Vi har utfordringer med dagen reindriftspolitikk, spesielt når det gjelder reintallsreduksjonen og rovdyr. Vi i Arbeiderpartiet mener at det må innføres bunnfradrag ved reintallsreduksjon, dette for å skjerme de som har minst fra før. Vi må ha flere rovdyrkontakter. SNO må få flere ressurser på rovvilt, slik at vi oftere kan få bestandsmåling og uttak av rovvilt. Vi i Arbeiderpartiet ønsker en fremtidsrettet reindriftsnæring med økt verdiskaping i form av inntekter og sysselsetting. Derfor er en helhetlig revidering av Reindriftsloven viktig og nødvendig.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Grunnlaget for bosetting, arbeidsplasser og verdiskapning i samiske områder må også komme gjennom jordbruket. Derfor må vi må gi ungdommer mulighet for praksis/lærlingplasser og samtidig legge til rette for nyetableringer. Støtte driftsutbygging og tilleggsnæringer i landbruket ved generasjonsskifte.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Fisken tilhører fellesskapet og må komme lokalsamfunnene til gode.
Privatisering, omfattende strukturering, salg av kvoter og store kapitalbindinger utfordrer alt dette.
På sikt vil det føre større del av kvotene på færre hender og at tilgang på kapital vil styre utviklingen – i motsetning til at tilgang på fisken og hvor du bor styrer utviklingen. For at også de minste utøverne skal kunne livnære seg må Sametinget fortsatt legge til rette for tilskudd til fartøy og bidra til å sikre mottak av fisk også i fjordene. I tillegg fortsette å jobbe for prinsippet innenfor krabbeforvaltninga om at det er de som er plaget av krabbe i annet fiskeri som kan få kvote og drive fangst av den som ressurs. Videre må Sametinget være på hugget slik at ikke fartøy over 15 meter slipper innenfor fjordlinjene for å fiske.
Vi i Arbeiderpartiet går til valg på at utnyttelse av ressursene skal bidra til bosetting langs kysten og i fjordene, og sikre sjøsamenes rett til fiske, politisk og juridisk.
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Vi må satse på framtiden, men samtidig se nåtiden. Vi har en ambisjon om at flere får muligheten til å bruke de samiske språkene aktivt. Derfor ønsker vi en helhetlig opplæring på og i samisk fra barnehage til universitet. Samisk barnehagetilbud må lovfestes fordi det er i barnehagen at mye av identiteten og språket skapes først. Dette følges opp i grunnskolen ved at kommunene får dekket de reelle utgiftene ved tospråklig forvaltning og undervisning i og på samisk. Språksentrene er dessuten viktige premissleverandører for samisk språk og lokale dialekter. Derfor vil vi fortsette satsingen på språksentrene. Vi vil arbeide for å vitalisere samiske språk, spesielt i sørsamiske og lulesamiske områder.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Nordlyset er blitt et av Norges viktigste reiselivsprodukter, og turismen bare vokser. Men jeg synes ikke det har dryppet like mye på de samiske samfunnene. Nordlyset blir et enda mer spennende produkt når det fortelles gjennom vår kultur og kan helt klart skape nye, bærekraftige arbeidsplasser også hos oss. Over tid har folk flyttet fra våre tradisjonelle områder. Derfor vil jeg på generelt grunnlag si at vi må bidra til at arbeidsplasser skapes slik at vi kan bo der vi ønsker.
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Da jeg var på Riddu Riddu så jeg at det var et eget område for det skeive Sápmi. Det gjorde meg stolt og glad. For hver gang noen går i front for mangfoldet, blir det samiske samfunnet tryggere, mere inkluderende, bedre og sterkere.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Mearraguolásteapmi, ráhkadit borramuša, áinnas báikkálaš earenoamášvuođaid maid ráhkadan goikeguolis, goikebierggus, suovastuvvon guolis ja bierggus, ja nu ain. Beroštan maid bivddus ja meahcásteamis ja dálvet skohtermátkkiin fitnat oaggumin, gáfestallamin ja idjadeamen.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Šaddat áhččin, oažžut máná mii lea nu gitta das ahte mun ja Line fuolahetne su ja válde ovddasvástádusa ijabeaivvi su eallimis. Go ledjen nuorat, de lei dat go vuosttaš geardde ožžon lobi ieš okto vuolgit meara ala bivdit, álggos bessen suhkat ja maŋŋel maid fanasmohtoriin vuodjit. Dovden lihku go hálddašin fatnasa ja dovdat meara ja maid ieš bivdit.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Finadan meara alde dahje váccašan olgun, sáhtán maid filmma geahččat.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Mus ii leat oktage dihto ovdagovva, muhto leat sii geat dáistalit eahpevuoiggalašvuođa vuostá. Ferten namuhit iežan ádjá, Marelius, gii lei eret Čuođegiettis, son dáistalii olles eallima dan ovddas masa jáhkii: namalassii bearaš, oktavuohta, dienas, mearrasámevuohta, vuotnaguolásteapmi ja gilli.
Bargu ja oahppu
Maid don barggat dál ja makkár barggut leat dus ovdal leamašan? Makkár oahppu lea dus?
Mus lea fidnooahppu biilanjulgejeaddjisuorggis ja lea vásáhus biilalakkerensuorggis, ja mus lea meašttirreive biilanjulgedeaddjisuorggis. Lean maid dál váldán praktihkalaš-pedagogalaš oahpu, ja sáhtán bargat oahpaheaddjin joatkkaskuvllas fidnofágasuorggis. Barggan dál sadjásažžan joatkkaskuvllas fidnofágaoahpaheaddjin. Lean ovdal doaimmahan iežan fitnodaga Leaibevuonas ja ledjen de beaivválaš jođiheaddji, biilanjulgejeaddji/lakkerejeaddji. Lean maid nuorran guolástan ja bargan guollereidenfitnodagas.
Giella
Mu eatnigiella lea dárogiella ja máhtán eŋgelasgiela. Máhtán maid veaháš sámegiela ja geahččalan oahppat eambbo.
Politihkalaš duogáš
Álgen miellahttun Gorbovuona Bargiidsearvái (Arbeiderlag) 1998:s. Vulgen miellahttun go áŋgiruššen nu sakka Leaibevuona gili ovddas ja báikkálaš servodaga ovddas gos ellen. Serven válgii vuosttaš geardde Porsáŋggu gielddaválggas 1999:s go háliidan bargat dan ala ahte oažžut leaktobissehagaid Leaibevutnii. 2005:s serven sámediggeválgii Ávjovári válgabiirres, ja dan válgaáigodaga ledjen máŋgii sadjásažžan Sámedikkis. Lean fásta áirrasin leamašan 2010 rájes. Njeallje maŋemus jagi Davveguovllu válgabiirre ovddasteaddjin. Lean leamašan fásta áirrasin Finnmárkku fylkkadikkis 2014 rájes.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Gillii, kultuvrii ja bargui. Mii Bargiidbellodagas háliidit servodaga mii váldá vára ja ovdánahttá sámegielaid ja sámi kultuvrra, servodaga gos bidjat návccaid searvevuhtii ja oadjebasvuhtii buohkaide. Mii mannat válgii dainna ambišuvnnain ahte min mánáidmánát galget beassat sámástit muhtun sámegillii, dovdat gullevašvuođa stuora oktasaš sámevuhtii, beassat ássat doppe gos áigu ja ealihit doppe iežas bearraša. Dat mii lea deháleamos eallimis ferte leat deháleamos politihkas, danne áigu Bargiidbellodat mannat válgii dainna mihtuin ahte buohkat galget leat mielde.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Bargu, kulturvisttit ja oahpponeavvut. Sámediggi ferte leat positiiva ja láhčit dili nu ahte mii galgat sáhttit orrut gos háliidit ja bargat doppe (mearrasámiid guolástanvuoigatvuođat gullet lunddolaččat dasa). Mii fertet maid bidjat návccaid nu ahte Saemien Sijte ja Beaivváš Sámi Našunálalteáhtera visttit duohtan dahkkojuvvojit. Mii fertet maid čoavdit hástalusaid mat leat čadnon oahpponeavvuide, mii fertet almmuhit eambbo sámi oahpponeavvuid vai buohkat geat háliidit besset oahppat sámegiela dahje oažžut oahpahusa sámegillii.
Dasa lassin leat dehálaš áššit mearrasámiid guolástanvuoigatvuođat, Deanočázádaga soahpamuš, duohtavuođakommišuvdna ja Davviriikkaid sámekonvenšuvdna.
Čilge manne/manne eai galggaše minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Bargiidbellodahkii lea álo leamašan dehálaš ásahit bargosajiid, muhto rievttes báikái rievttes áigái.
Minerálaid dáfus oaidnit mii dárbbu revideret Minerálalága nu ahte sámiid vuoigatvuođaid vuhtii váldojuvvojit, seammás lea dehálaš geahččat boahtteáiggi birasgáibádusaid. Sámi vuoigatvuođaguoddit ja eará berošteaddjit fertejit váldot mielde mearridanproseassaide ILO 169 rámmaid siskkobealde beliin mat gusket mineráladoaimmaide.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii lea deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Mis leat hástalusat dálá boazodoallopolitihkas, earenoamážit mii guoská boazologuunnideapmái ja boraspireváttisvuođaide. Mii Bargiidbellodagas oaivvildit ahte ferte leat vuođđogeasus boazologu unnideamis, vai gáhttet sin geain leat unnán bohccot. Mii dárbbašit eambbo boraspireoktavuođaid. SNO ferte oažžut eambbo návccaid bargat boraspireáššiiguin, nu ahte dávjjibut čađahuvvojit boraspirehivvodaga mihtideamit ja boraspirelogu unnideamit. Mii Bargiidbellodagas háliidit boazoealáhus galgá leat boahtteáigásaš ealáhus ja dasa lassi árvoháhkama ja bargosajiid dáfus. Danne lea dárbu ja dehálaš ollislaččat revideret boazodoallolága.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/álgit ealáhusain?
Sámi guovlluid ássamii, bargosajiide ja árvoháhkamii ferte maid leat eanandoallu. Danne fertejit láhčit dili nu ahte nuorat sáhttet oažžut bargovásáhusa/oahpahallisajiid dán suorggis ja seammás maid láhčit dili ođđaásahemiide. Mii fertet doarjut doaibmavisttiid huksema ja buolvamolsuma oktavuođas doarjut liigeealáhusaid.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat vai unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Guolli gullá searvevuhtii ja ferte maid boahtit buorrin báikkálaš servodagaide. Privatiseren, stuora struktureremat, eriid vuovdin ja stuora kapitálačatnamat hástalit ealáhusa. Áiggi mielde dagaha dat ahte earit gullet unnit olbmuide ja ruhta stivre ovdáneami, dan ovdalii go ahte guollehivvodat ja gos orut stivre ovdáneami. Maiddái sis geain lea smávva guolástandoaibma galget sáhttit birget dainna, ja Sámediggi ferte láhčit dili sidjiide dan bokte ahte juolludit doarjagiid fatnasiidda ja sihkkarastit ahte leat guollevuostáiváldinbáikkit maiddái vuonain. Dasa lassin ferte nannet prinsihpa reabbáhálddašeamis ahte guolásteaddjit, geaidda reappát leat noađđin, galget oažžut bivdoeari ja beassat bivdit reappáid resurssan. Viidáset ferte Sámediggi bargat dan ala ahte fatnasat, mat leat badjel 15 mehtera, eai galgga beassat bivdit vuotnarájiid siskkobealde.
Mii Bargiidbellodagas mannat válgii dainna áigumušain ahte resurssaid ávkkástallan galgá boahtit ávkin ja leat mielde nannemis ássama mearragáttiin ja vuonain, ja sihkkarastit mearrasámiid guolástanvuoigatvuođaid politihkalaččat ja juridihkalaččat.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Mii fertet bidjat návccaid boahtteáigái, muhto seammás geahččat dálááiggi. Mis lea mihttun addit eambbosiidda vejolašvuođa geavahit sámegielaid aktiivvalaččat. Danne háliidat mii oktasaš oahpahusa sámegielas ja sámegillii mánáidgárddi rájes universitehtadássái. Lea dárbu lága bokte nannet vuoigatvuođa oažžut sámi mánáidgárdefálaldaga, danne go mánáidgárdi lea báiki gos oassi vuođus identitehtii ja gillii biddjo. Dát čuovvoluvvo vuođđoskuvllas dan bokte ahte gielddat ožžot gokčojuvvot duohta olggosgoluid mat leat čadnon guovttegielat hálddahussii ja oahpahussii sámegillii ja sámegielas. Giellaguovddážat leat maid dehálaččat vai seailluhit sámegielaid ja báikkálaš suopmaniid. Danne áigut joatkit giellaguovddážiid návccaid vuoruheapmái. Mii áigut bargat dan ala ahte ealáskahttit sámegiela, earenoamážit Máttasámi ja Julevsámi guovlluin.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Guovssahasat leat šaddan okta Norgga deháleamos mátkkoštanealáhusbuvttan, ja turisma lassánan ja lassánan. Muhto, mu mielas ii boađe dat seamma bures ávkin sámi servodagaide. Guovssahasat šaddet vel eanet gelddolažžan go vuođđun muitalusaide dan birra lea min kultuvra, ja dat čielgasit sáhttá buktit eambbo ceavzilis bargosajiid maiddái midjiide. Áiggiid mielde leat olbmot fárren min dološ ássanguovlluin. Danne áiggun obbalaččat dadjat ahte mii fertet háhkat eambbo bargosajiid vai beassat orrut doppe gos háliidit.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Go ledjen Riddu Riđđu festiválas ja oidnen ahte doppe lei sierra báiki láhččojuvvon bonju sápmelaččaide, de šadden movttet ja rámis. Go juohke háve go muhtun manná njunnošii ovddidit máŋggabealatvuođa, de šaddá sámi servodat nannoseabbon, eanet fátmmastahttin, buorebut ja gievrrabun.
