Valgkrets/válgabiire: Ávjovárri
Parti/bellodat: Sámieana
Navn/namma: Sissel Mathisdatter Gaup
Alder/ahki: 54
Sivilstand/siviiladilli: Gift. Náitalan
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Trimme/trene, lese, utarbeide samiske lærmidler i samisk som første språk
Hva er det største du har opplevd i livet?
Få barn og barnebarn
Hva gjør du når du skal koble av?
Være ute i naturen og bruke den aktivt, meditere
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
- Min oldefar Klemet Mathisen Somby/Áleht-Lemet som engasjerte seg i samisk samfunnsutvikling og som deltok på det første samiske landsmøtet i Trondheim 1917
- Rettighetsforkjemper Hans J. Henriksen,
- De samer som har stått på barrikadene og kjempet for samiske rettigheter uten noen form for godtgjørelser/lønninger
Jobb og studier
Hva jobber du med i dag og hvilke jobber har du hatt tidligere? Hvilken utdanningsbakgrunn har du?
Jeg jobber som lærer i skolen i Karasjok. Startet der i 1987.
Jeg er læreutdannet/allmennlærer.
Læremiddelforfatter: skriver/har skrevet lærebøker i samisk som førstespråk 2.-4. trinn, nettlæremiddel i samisk 1. språk 5.-7. trinn og samisk andrespråk
Morsmål/språk
Samisk
Politisk bakgrunn
Hvor lenge har du vært med i politikken? Hvilke partier har du representert? Har du vært sametingsrepresentant?
- Har vært i kommunepolitikken siden 2011, som kommunestyre- og formannskapsrepresentant, og representant i planutvalget, oppvekstutvalget og helseutvalget for Karasjoklista.
- Ellers har jeg frontet læremiddelsituasjonen i den samiske skolen siden år 2000.
- Jeg har ikke vært sametingsrepresentant.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Mine hjertesaker er å styrke samiske rettigheter, og især rettigheter til selv å eie, bruke og forvalte sine tradisjonelle bruksområder, jeg vil jobbe for samisk selvbestemmelse, at samiske elever skal ha de samme muligheter som norske elever har, at våre barn skal lære samiske verdier og oppdras til å bruke og høste av naturen, slik samer har gjort gjennom tidene, at våre språk får gode utviklingsmuligheter
Hva mener du er den største utfordringen Sametinget må løse i kommende periode?
- Nordisk samekonvensjonen må avvises i nåværende form og reforhandles slik at samisk selvbestemmelse blir realitet
- Må offentlig støtte samene for i kampen om å få selvråderett over egne landområder i forhold til Finnmarkskommisjonen
- Må igangsette arbeid med en helhetlig lovbeskyttelse for samisk levesett, kultur, språk og næringer. Samene blir overkjørt på ulike områder som innen reindrifta, jordbruk, naturbruk, utmarkshøsting, i forhandlinger om ny tanaavtale, som nå har tatt rettigheter fra samene og overført til finske turister (Sametinget må gi støtte til samiske rettigheter og ikke laksebreveiere), i forhold til FeFo – Finnmark er åpnet opp for hele Europa.
- Må reforhandle forskriften for Tana vassdraget, det må være likeverdighet mellom Tana og Karasjok
- Den samiske skolen må få nok ressurser for å komme seg på samme nivå som den norske skolen
- Sette ressurser på å stoppe inngrep som samfunnet nå planlegger i samiske områder (vindmøller, gruvedrift etc.)
- Må prioritere og bruke mere midler på sitt eget folk og våre utfordringer og behov, og mindre midler på seg selv og internasjonal politikk pga. av reduserte statlige midler.
- Må styrke rettighetsavdelingen i Sametinget ved å tilføre avdelingen mer kompetanse innen samisk tenkemåte, rettsoppfatning, rettslige tradisjoner, sedvaner, levesett, kulturarv og samisk språk- og identitetskompetanse.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Gruvedrift må ikke opprettes: Samer lever etter naturens betingelser og ikke etter at naturen skal tilpasse seg våre behov og betingelser
Gruvedrift fører til rovdrift på våre områder og ødelegger grunnlaget for samisk levesett, samiske næringer og naturbruk/utmarksbruk. Det samiske samfunnet er totalt avhengig av alle tilgjengelige naturressurser og områder for å ivareta, videreutvikle og videreføre samisk levesett.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
- Fungerer ikke: kapitalismen styrer reindrifta, stor konkurranse innad i reindrifta, frister å øke reintallet
- Reforhandle reindriftsloven, den er ubalansert og ikke rettferdig, er konsesjonsbetinget; staten setter premissene og ikke næringen selv
- Reindrifta må få avgiftsfritak på bl.a. arbeidsredskaper
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
- Sametinget må gå i forhandlinger med sentrale myndigheter for å utarbeide egne ordninger, som er tilpasset det samiske samfunnet og nordområdene med dets klimautfordringer
- Egen rammeavtale for samisk jordbruk og kombinasjonsvirksomhet. De unge må ha muligheter til å kombinere jordbruk, naturbruk og utmarkshøsting for å ivareta den samiske kulturarven
- Sametinget må jobbe mot at samiske jordbrukere skal slippe å betale leie til Fefo for bruk av jord til grovforproduksjon.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan Sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Kvotesystemet må endres, forutsigbarhet mangler hva gjelder kvoter og kvantum. Fiskeripolitikken med rammevilkår må være langsiktig, kvoter båtstørrelser må stabiliserer innen visse rammer. Sametinget må kreve forhandlinger for å få på plass ordninger som er tilpasset det samiske samfunnet.
De samiske språk, hvordan bør Sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
- Sametinget må påse at tiltakene i NOU 2016:18 Hjertespråket realiseres.
- Må jobbe for å øke tilgjengeligheten på skriftlig materiell og språkarenaer. At det utvikles redskaper, læremidler og barne- og ungdomslitteratur og som gjør at det blir attraktivt å lese og å bruke samisk, og at samiske barn og unge kan delta på ulike statlige satsingsområder som bl.a. lesekampanjer.
- At samiske språk får samme status som det norske språket har. Sametinget må selv være foregangsinstitusjon hva gjelder bruk av samisk på linje med Samisk høgskole.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Arbeidsplasser basert på fornybare naturressurser ved å tilrettelegge for infrastruktur, arbeidsplassert som synliggjøre vår kultur og som er basert på samisk kulturhistorie, selge naturopplevelser, bruk av naturen gjennom de ulike årstidene
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
- Planlagte vindmøllepark nord for Rastigaisa, midt i samisk bruksområde
- Sametingets støtte til Regjeringen i å innskrenke økonomisk støtte til samer i å fremme saker for Utmarksdomstolen
- Nordisk Samekonvensjon som ikke vil gi samer selvbestemmelse i saker som gjelder dem
- Tanaavtalen som fratar samer rettigheter
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Hárjehallat, lohkat ja ráhkadit oahpponeavvuid sámegiela vuosttašgielagiidda.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Oažžut mánáid já áhkkubiid.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Luonddus vánddardan ja aktiivvalaččat dan geavahan. Mediteren.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Mu máttaráddjá Klemet Mathisen Somby/ Áleht-Lemet gii áŋgiruššai sámi servodatovdánahttimis ja son oassálastii ge dan vuosttaš sámi riikkačoahkkimis Troandimis 1917:s. Maiddái vuoigatvuođaid áŋgirušši Hans J. Henriksen lea mu ovdagovva. Ja dat sápmelaččat geat leat cakkiid alde čužžon ja rahčan sámi vuoigatvuođaid ovddas vaikko eai leat ožžon bálkkáid eai ge makkárge buhtadusaid.
Bargu ja oahppu
Barggan oahpaheaddjin Kárášjoga skuvllas, álgen bargat dohko 1987:s. Mus lea oahpaheaddjeoahppu. Lean čállán oahppogirjjiid sámegillii vuosttašgielagiidda 2.-4. luohkáin, neahttaoahpponeavvui sámegillii vuosttašgielagiidda 5.-7. luohkáide ja sámegiel oahppogirjjiid nuppigielagiidda.
Giella
Sámegiella
Politihkalaš duogáš
Lean leamaš gielddastivrras 2011 rájes, gielddastivrra- ja ovdagottiovddasteaddji ja ovddasteaddji plánalávdegottis, bajásšaddanlávdegottis ja dearvvašvuođalávdegottis Kárášjoga listtus ovddas. Muđui lean ovddidan oahponeavvodilálašvuođa sámi skuvllain 2000 rájes. In leat ovdal leamaš sámediggeáirras.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Mu váibmoáššit leat nannet sámi vuoigatvuođaid, erenoamážit vuoigatvuođa ieš eaiggádit, atnit ja hálddašit iežas árbevirolaš geavahanguovlluid. Áiggun bargat sámi iešmearrideami ovddas, ahte sámi ohppiin galget leat seamma vejolašvuođat go dáža ohppiin leat, ahte min mánát galget oahppat sámi árvvuid ja bajásgessot geavahit ja čoaggit luonddus, nu mo sápmelaččat leat áiggiid čađa dahkan, ja ahte min giella galgá oažžut buriid ovdánanvejolašvuođaid.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Davviriikalaš sámekonvenšuvdna ferte hilgojuvvot dálá hámis ja ođđasit šiehtadallot vai sámi iešmearrideapmi šaddá duohtavuohtan. Ferte almmolaččat doarjut sápmelaččaid geat dorrot oažžut iešmearrideami iežaset guovlluid badjel Finnmárkku-kommišuvnna dáfus. Ferte johtui biddjot bargu mas láhka ollásit suddje sámi eallinvuogi, kultuvrra, giela ja ealáhusaid. Sápmelaččat badjelgehččojit iešguđet guovlluin boazodoalu, eanandoalu, meahccegeavaheami, luonddu ávkkástallama oktavuođas, ođđa Deanosoahpamuša šiehtadallamiin, mii dál lea váldán sápmelaččain vuoigatvuođaid ja addán daid suoma turisttaide, FeFo oktavuođas ges go Finnmárku dál lea ráhppon olles Eurohpái.
Ferte ođđasit šiehtadallat láhkanjuolggadusa Deanu čázádahkii, ferte leat dásseárvu Deanu ja Kárášjoga gaskkas.
– Sámi skuvla ferte oažžut doarvái resurssaid vai boahtá seamma dássái go dáža skuvla.
– Bidjat resurssaid bissehit sisabahkkemiid maid servodat dál pláne sámi guovlluin.
– Ferte vuoruhit ja geavahit eambbo ruđaid iežas álbmogii ja min hástalusaide ja dárbbuide, ja unnit ruhtadeapmi alcces ja riikkaidgaskasaš politihkkii go leat unnidan stáhtalaš ruhtadeami.
– Fertet nannet vuoigatvuođaossodaga Sámedikkis ja lasihit ossodahkii eambbo gelbbolašvuođa sámi jurddašanvuogis, riekteipmárdusas, vuoigatvuođalaš árbevieruin, riektevierus, eallinvuogis, kulturárbbis ja sámi giella- ja identitehtagelbbolašvuođa.
Čilge manne/ manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Ruvkedoaibma ii ábut ásahuvvot. Sápmelaččat ellet luonddu eavttuid mielde eaige dan mielde ahte luondu galgá heivehit iežas min dárbbuide ja eavttuide. Ruvkedoaibma mielddisbuktá roavvadoaimma min guovllus ja bilida sámi eallinvuogi, ealáhusaid ja meahccegeavaheami vuođu. Sámi servodat ollásit dárbbaš buot luondduresurssaid ja guovlluid vai nagodit vuhtiiváldit, ovdánahttit ja viidásit fievrridit sámi eallinvuogi.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Ii doaimma go kapitalisma stivre boazodoalu, ja lea stuora gilvu siskkáldasat boazodoalus dainna go lea miella loktet iežas boazologu. Ođđasit šiehtadallat boazodoalolága, das ii leat dásseárvu ii ge leat vuoiggalaš, dat lea konsešuvdnaeaktuduvvon: stáhta bidjá eavttuid ii ge ealáhus ieš. Boazodoallu ferte beassat divadiin earret eará bargoneavvuid ovddas.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?
Sámediggi ferte šiehtadallamiidda mannát guovddáš eiseválddiiguin vai beassá ráhkadit sierra ortnegiid, mat leat heivehuvvon sámi servodahkii ja davviguovlluide ja dálkkádatváikkuhusaide mat dáppe leat. Sierra rámmašiehtadus sámi eanandollui ja lotnolasdoibmii. Nuorain ferte leat vejolašvuohta kombineret eanandoalu, meahcásteami ja luondduávkkástallama vai fuolahit sámi kulturárbbi. Sámediggi ferte maid bargat vuoi sámi eanandoallit eai dárbbaš máksit láiggu FeFo:i go geavahit eatnamiid elliide roavvaforaid buvttadit.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat vai dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Earrevuogádat ferte rievdat, einnostahttivuohta váilu mii eriid ja hivvodaga dáfus. Guhkit áigge jurdda ferte leat dakkár guolástuspolitihkka mas leat rámmaeavttut, earit, fanassturrodagat fertejit stáđasmuvvat vissis rámmaid siskkobealde. Sámediggi ferte gáibidit šiehtadallamiid oažžun dihte sadjái ortnegiid mat leat heivehuvvon sámi servodahkii.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Sámediggi berre bearráigeahččat ahte doaibmabijut mat Váibmogiella NAČ:s duohtan dahkkojit. Ferte maid bargat vuoi lassánit čálalaš materiálat ja giellaarenat. Ahte ráhkaduvvojit reaiddut, oahpponeavvut ja mánáid- ja nuoraidgirjjit ja mat dagahit geasuheaddjin lohkat ja atnit sámegiela, ja maiddái ahte sámi mánát ja nuorat sáhttet searvat iešguđet stáhtalaš áŋgiruššanbáikkiide dego ovdamearkka dihte lohkankampánnjaide. Sámegiella galgá oažžut seamma stáhtusa go dárogielas lea. Sámediggi ferte ieš leat ovdavázzi institušuvdna sámegiela geavaheami dáfus, seamma dásis go Sámi Allaskuvla lea.
Makkár ođđa bargosajiid lea dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Bargosajit mat leat vuođđuduvvon ođasmahtti luondduresurssaide, infrastruktuvrra heiveheami bokte. Bargosajit mat čalmmustahttet min kultuvrra ja lea vuođđuduvvon sámi kulturhistorjjás, vuovdit luondduvásáhusaid, geavahit luonddu iešguđet áigodagaid mielde.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Plánejuvvon bieggamillopárkkat davábealde Rástegáissá, guovdu ja gasku sámi geavahanguovllu. Sámediggi go doarjjui ráđđehusa gáržžidit ekonomalaš doarjaga sápmelaččaide geat áigot ovddidit áššiid Meahcceduopmostullui. Davviriikkalaš Sámekonvenšuvdna mii ii atte sámiide iešmearrideami áššiin mat gusket sidjiide. Deanusoahpamuš mii váldá rivttiid sápmelaččain.
