Valgkrets/válgabiire: Ávjovárri
Parti/bellodat: Nordkalottfolket/Davvikalohttaálbmot
Navn/namma: Knut Einar Kristiansen
Alder/ahki: 54
Sivilstand/siviiladilli: Ugift. Náitalkeahtes
Interesser
Hvilke hobbyer har du?
Sport, friluftsliv, reiser.
Hva er det største du har opplevd i livet?
Det at jeg er blitt født til et liv i en kultur hvor vi bor i naturen og har lært å benytte naturen på en måte som tar vare på miljøet i og med at det har vært livsgrunnlaget vårt. Også det at jeg har fått muligheten til å reise mye i mine yrker og lært andre kulturer å kjenne.
Hva gjør du når du skal koble av?
Tilbringer mye tid ute i naturen, sitter ofte hjemme og nyter stillheten, jeg har en fantastisk utsikt utover Porsanger fra min egen stue.
Hvem er ditt største forbilde og hvorfor?
Min onkel Hans Aikio, under oppveksten var han sjømann i utenriks fart og kom hjem fra fjerne strøk med 8mm film som han viste oss og mange rare gjenstander som vi aldri hadde sett før i sjøsamebygda som jeg vokste opp i. Det var han som inspirerte meg til å ta maritim utdannelse.
Jobb og studier
Utdannet som Telegrafist, styrmann og Logistikk medarbeider. Har jobbet 11 år som telegrafist. De siste 20 årene innen transport, både på kontor og som sjåfør. Er i dag befrakter/drifts leder på Miniekspress Finnmark AS i Lakselv.
Morsmål/språk
Kan begge språk. Selv om samisk er mitt morsmål snakker jeg bedre norsk en mitt eget morsmål.
Politisk bakgrunn
Jeg har ingen annen politisk tilknytning enn Nordkalottfolket. Dette er første gang jeg engasjerer meg politisk.
Hjertesaker
Hvilke saker vil du fokusere på?
Jeg mener det burde være tilrettelagt for uhindret bruk av naturen rundt eget bosted. Videre vil jeg følge godt med i arbeidet med Sannhetskommisjonen.
Hva mener du er den største utfordringen sametinget må løse i kommende periode?
Den største utfordringen vil nok være Sannhetskommisjonen og dets arbeid. Det blir interessant å se sammensetningen av gruppen og hvilket mandat de får.
Forklar hvorfor/hvorfor ikke mineral- og gruvebedrifter skal få lov til å opprette og starte med drift i samiske områder?
Her er det viktig å understreke at jeg er ikke motstander av dette. Gruvedrift kan drives i samiske områder på de premissene at det ikke går på bekostning av de samiske næringene. Vi forventer at det blir lagt opp til null utslipp ved en eventuell drift.
Forklar om du syns at dagens reindriftspolitikk fungerer eller ikke. Hva blir den viktigste saken i forhold til reindriftspolitikken i kommende periode?
Det er på tide at reindrifta slipper andre til på vidda, slik det er nå har de altfor mye å si når andre næringsutøvere og utmarksbrukere skal høste av eller bruke naturen.
Jordbruk, hva kan Sametinget bidra med til å sikre at unge kan fortsette med/ etablere seg i næringen?
Primærnæringene bør sidestilles mtp tilskuddsordninger for finansiering av nyinnkjøp av driftsmidler. Ordninger for tilskudd til innkjøp av sjark og utstyr burde også gjelde for nyetableringer i andre primær næringer til innkjøp av f.eks. traktor og annet utstyr. Dette mener jeg vil stimulere ungdom til å velge primærnæringer som yrke.
Hva er den største utfordringen fiskerinæringen står overfor i Sápmi? Hvordan kan sametinget bidra til at også de mindre utøverne kan livnære seg med fiske?
Det må stimuleres til kombinasjons drift med fisket slik at det er mulig å være fisker i kombinasjon med både andre primær næringer og andre yrker.
De samiske språk, hvordan bør sametinget tilrettelegge for at de styrkes i kommende periode?
Her burde det satses på etterutdanning av dem som ikke fikk mulighet til å lære å skrive og lese sitt eget språk pga. manglende undervisning i fornorskningsperioden. Det er også veldig viktig å inspirere ungdom til å velge samisk i skolen.
Hvilke nye arbeidsplasser er viktige å satse på i kommende periode?
Turisme, primærnæringene, fiskeindustri, lokal bearbeiding av mat, utdanning (ikke prioritert rekkefølge)
Hvilken sak har berørt deg mest hittil og hvorfor?
Fornorskningspolitikken, jeg snakker og skriver i dag to språk bedre enn mitt morsmål. Etter å ha lest og hørt mye om tilsvarende handlinger både i de nære naboland og andre land så har jeg etter hvert fått forståelsen hvor alvorlig overgrep det var av den norske stat å føre slik politikk.
Sámegillii:
Beroštumit
Makkár astoáigedoaimmat leat dus?
Valáštallan, olgodaddan ja mátkkit.
Mii lea dat stuorámus maid leat vásihan eallimis?
Dat ahte mun lean riegáduvvon eallimii dakkár kultuvrii gos mii orrut luonddus ja oahppan geavahit luonddu vugiin mii váldá vára birrasis danin go dat lea min eallinvuođđu. Lean maid ožžon vejolašvuođa mátkkoštit olu iežan virggiin ja oahppan dovdat eará kultuvrra.
Maid dagat go áiggut vuoiŋŋastit?
Golahan olu áiggi luonddus, čohkkán dávjá ruovttus ja návddašan jaskatvuođa. Mus lea erenoamáš oainnus Porsáŋgui iežan stobus.
Gii lea du stuorámus ovdagovva ja manne?
Mu «onkel» Hans Aikio, go mun bajásšadden de muittán son lei mearraolmmái olgoriikkas ja go bođii ruoktot amas duovdagiin de lei sus mielde 8mm filbma maid son čájehii midjiide ja sus ledje olu ártegis dávvirat maid mii eat lean goasse oaidnán mearrasámigilis gos mun bajásšadden. Son dat lei guhte inspirerii mu váldit maritiima oahpu.
Bargu ja oahppu
Lean oahppan telegráfista, styrmann ja logistihkka mielbargi. Lean bargan 11 jagi telegráfistan. Maŋemus 20 jagi lean bargan fievrridemiin, sihke kantuvrras ja vuoddjin. Odne lean doaibmajođiheaddji/fievrrideaddji Miniekspress Finnmark AS fitnodagas Leavnnjas.
Giella
Vaikko sámegiella lea mu eatnigiella, de human buoret dárogiela. Muhto hálddašan goappašat gielaid.
Politihkalaš duogáš
Mus eai leat eará politihkalaš čanastagat go Davvikalohttaálbmot. Dá lea vuosttaš geardde go mun áŋgirušan politihkas.
Váibmoáššit
Makkár áššiide áiggut bidjat fokusa?
Mun oaivvildan ahte galggašii leat láhččon dilli geavahit luonddu iežas ássanguovllu birrasis. Viidásit áiggun čuovvut bures mielde duohtavuođakommišuvnna barggus.
Mii lea du mielas eanemus hástaleaddjin maid Sámediggi ferte čoavdit čuovvovaš áigodagas?
Stuorámus hástalus boahtá várra leat duohtavuođakommišuvdna ja bargu dainna. Šaddá miellagiddevaš oaidnit oktiibidjama joavkkus ja makkár mandáhta sii ožžot.
Čilge manne/ manne eai galggašii minerála- ja ruvkefitnodagat oažžut lobi ásahit ja álggahit doaimmaid sámi guovlluin?
Dás lea dehálaš deattuhit ahte mun in vuosttal dakkár fitnodagaid. Ruvkedoaimmat sáhttet doaimmahuvvot sámi guovlluin dainna eavttuin ahte ii goarit sámi ealáhusaid. Mii vuordit ahte láhččojuvvo dilli nullaluoitimii (null utslipp) jus álggahuvvo doaibma.
Čilge doaibmá go dálá boazodoallopolitihkka vai ii. Mii šaddá deháleamos ášši mii guoská boazodollui čuovvovaš áigodagas?
Dál berre boazodoallu luoitigoahtit earáid maid duoddarii, nu go dál lea de lea sis beare olu dadjamuš go eará ealáhusdoallit ja meahccegeavaheaddjit galget geavahit ja ávkkástallat luonddus.
Eanandoallu, maid sáhttá Sámediggi dahkat sihkkarastin dihte ahte nuorat sáhttet joatkit/ álgit ealáhusain?
Vuođđoealáhusat berrejit bálddastahttot doarjjaortnegiid dáfus mat gusket doaibmareaidduid ođđa oastimiidda. Doarjjaortnet oastit šárkka ja reaidduid galggašii maid guoskat ođđa ásaheapmái eará vuođđoealáhusain, ovdamearkka dihte tráktora ja eará reaidduid oastimiid dáfus. Mun oaivvildan ahte dát movttiidahttá nuoraid válljet vuođđoealáhusa virgiin.
Mii lea dat stuorámus hástalus guolástanealáhusas Sámis? Maid sáhttá Sámediggi dahkat nu ahte dat unnimus doalut maid sáhttet birgejumi viežžat guolásteamis?
Ferte movttiidahttot lotnolasealáhusa doaimmahit guolástemiin vuoi lea vejolaš leat guolásteaddji ja kombineret eará vuođđoealáhusain dahje virggiin.
Sámegielat, movt berre Sámediggi láhčit dili nu ahte nannejuvvojit čuovvovaš áigodagas?
Berrešii áŋgiruššat liigeoahppu fállat sidjiide geain ii lean vejolašvuohta oahppat čállit ja lohkát iežaset giela skuvllas go váilui oahpahus dáruiduhttinproseassas. Lea maid dehálaš inspireret nuoraid válljet sámegiela skuvllas.
Makkár ođđa bargosajiid leat dehálaš vuoruhit čuovvovaš áigodagas?
Turisma, vuođđoealáhusat, guolleindustriija, báikkálaš gieđahallan biepmus ja oahppu.
Guhte ášši lea čuohcan dutnje eanemusat ja manne?
Dáruiduhttinproseassa, mun human ja čálán odne guokte giela buoret go iežan eatnigiela. Maŋŋel go lean lohkan ja gullan olu seammalágan dáhpáhusaid birra sihke lagas ránnjáriikkain ja eará riikkain, de lean dađistaga ožžon ipmárdusa dasa man duođalaš vearredahku dat lei norgga stádas čađahit dákkár politihka.
